Classic Car House

Nybyggeri og ombygning af to eksisterende bygningsmasse. Projektet omfatter byggeteknisk rådgivning og bistand vedrørende bærende konstruktioner og geoteknik. Det gamle Nationalmuseum ombygges til bilmuseum som sammen med de andre nye faciliter skaber et samlingspunkt for bilentusiaster med passion for klassiske biler.

Samlingspunkt for bilentusiaster med passion for klassiske biler

”Det har længe været en drøm for os at skabe et sted, som er for alle med interesse i klassiske biler – uanset alder, køn, økonomisk formåen og baggrund. Det er vores ambition, at Classic Car House skal være et publikumsorienteret, levende oplevelsesunivers og samlingspunkt for alle med passion for klassiske biler og vores fælles kulturarv relateret hertil. Det er ligeledes vores ønske at opføre café samt lokaler med mulighed for afholdelse af diverse arrangementer som f.eks. konferencer, produktlanceringer og fejring af familiebegivenheder som fødselsdage, bryllupper i unikke rammer,” udtaler Anders Bruun, bestyrelsesformand i Interdan Holding A/S.

Der vil også blive faciliteter til mærkeklubber for klassiske biler og ambitionen er at etablere en klub for bilentusiaster med arrangementer og mulighed for at få opbevaret og repareret sin bil i fantastiske rammer.

Læs mere om Classic Car House på classiccarhouse.dk.

Beliggenhed
Kongevejen, Lyngby
År
2021-2023
Bygherre
Ejendomsselskabet Kongevejen 79-85 ApS
Rolle og ydelse
Konstruktioner og geoteknik
Samarbejdspartnere
Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S
Areal
15.000 m2
Byggesum
Billedkreditering
Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S

Classic Car House

Classic Car House kommer til at ligge overfor Frilandsmuseet med bl.a. museum og eventlokaler i det gamle Landbrugsmuseum, café i Virumgård, Biludstilling, Bilhandel og stort Bilhotel med plads til over 400 biler med tilhørende værksted og autosadelmager.