Både nybyg og renovering gennemføres med fokus på energioptimering, bl.a. etableres der solcelleanlæg med registrering af energiproduktion og visualisering via webmonitor system. Størstedelen af det utidssvarende, nedslidte og energitunge belysningsanlæg udskiftes til fordel for et nyt anlæg, dimensioneret med fokus på energireduktion bl.s. gennem den mest optimale udnyttelse af dagslyset, gennem bevægelsesdetektering, dagslysregulering og zoneopdeling. Videre etableres behovsstyret ventilationsanlæg med høj genvindingsgrad (min. 80 %.) Ift. materialerne er der tænk på robusthed og minimering af drift- og vedligeholdsbehovet. desuden er der anvendt genbrugstegl og C2C-certificeret kalkmørtel.
Projektet er udført i tæt samarbejde med både brugere, bygherre og entreprenører og byggefasen er nøje tilrettelagt under hensyn til, at skolen er i drift under udførelsen.